Om Vandværket

Karrebæk Vandværk blev etableret 1912 med første boring. Over de seneste 20 år, er brugerne fra Vesterhave, Karrebækstorp og Reedtzholm Vandværk blevet overtaget, så Karrebæk Vandforsyning i dag leverer vand til mere end 3.400 brugere.

Værket har gennen årene udviklet sig til et fuldt moderne virksomhed med 3 vandværker og i alt 16 råvandsboringer i drift. Som det fremgår af disse sider, vil vi kunne leve op til fremtidige, skærpede krav til vandkvalitet.

Der er løbende ny investeret og forbedret på værkerne, så de matcher tidens krav til kvalitet og kvantitet. Nye SRO anlæg og udpumpningsdel på Karrebæk og Vesterhave i hhv. 2012 og 2013. Reedtzholm værket har fået moderniseret filtrene og tårnet og Vesterhave Vandværk har i 2020 fået renoveret iltningstårnet, ligesom der er udført andre forbedringer.

Der er i dag monteret solcelleanlæg på alle 3 vandværker, med henblik på reduktion af strømforbrug og samtidig styrkelse af vores ønsker om en grønnere profil.

Virksomheden drives i dag via SRO anlæg og i øvrigt nyt og moderne udstyr, for så vidt angår materiel, herunder råvands- og udpumpningspumper, ledningsnet, ventiler m.m. 

Vore boringer og bygninger er i god stand og bygningerne er indrettet efter de nye krav om hygiejne zoner.

Seneste Teknisk- og hygiejnisk tilsyn fra Næstved Kommune, i juli måned 2018, var anmærkningsfrit.